Udvikling i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Sammen om at skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn
Forside / Jeg tilbyder / Udvikling i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Udvikling i PPR – opkvalificering i pædagogisk psykologi og metoder til at ændre børns deltagelsesmuligheder.
Kære PPR-enheder, for den pædagogiske psykologi er det primære genstandsfelt at udforske og udvikle de livsbetingelser, som børns udvikling og læring er indlejret i, og især hvordan ændringer i disse betingelser kan føre til nye deltagelses- og udviklingsmuligheder for børnene.
Jeg tilbyder kurser, udviklingsforløb og supervision inden for pædagogisk psykologi med særligt fokus på PPR’s nye lovgivning og dertil rettede kerneopgaver inden for forebyggelse og udvikling i dagtilbud og skoler. Kurserne er designet til at kunne opkvalificere PPR-medarbejdere, især psykologer og konsulenter, i det nye paradigmeskifte med fokus på praksisnære og fælles indsatser, der skaber læring i børnenes miljøer og derved fremmer alle børns deltagelsesmuligheder.
Jeg har tidligere understøttet PPL i Silkeborg med udviklingen af pædagogisk psykologisk vurdering som samskabende processer. Derudover har jeg som ledende og koordinerende psykolog god erfaring med at lede udviklingsprocesser og bevæge PPR i en mere praksisnær og forebyggende retning.
I kan også lytte til podcast om PPV som fælles opgave, hvor jeg sammen med Rasmus Alenkær drøfter behovet for en ny tilgang til udarbejdelsen af pædagogisk psykologiske vurdering.
I kan undersøge nærmere om de forskellige kurser og temaer under fanen inspiration og kurser
Tag kontakt, hvis I har spørgsmål eller ønsker at gå i dialog om et samarbejde.